2. Violin
2004
1027

Vanessa Blander Hedegaard

Min uddannelse: New England Conservatory, Boston, hos Malcolm Lowe.

Mit yndlingsværk: De sene strygekvartetter af Beethoven.

Min største musikalske oplevelse: Den sidste Tristan og Isolde med Jiri Kout, hvor alle i huset var grebet af en meget særlig stemning under de sidste minutters Liebestod. Bagefter var der stilhed i mindst et halvt minut inden at publikum turde at applaudere.

Min mest mindeværdige/sjoveste/mærkeligste oplevelse i Kapellet: Som spritny kontraktansat i 1998 fik jeg mulighed at fejre Kapellets 550års jubilæum til en stor fest på Hotel D’Angleterre. Blandt gæsterne var kapellets æresmedlem Victor Borge, som var en af de mest kendte danskere i mit hjemland, Canada. Under underholdningen går han spontant op på scenen og laver en parodi på Thomas Eje som var i gang med at lave en parodi på Victor Borge…

Når jeg ikke spiller i Det Kongelige Kapel: Jeg nyder stilheden ved at løbe ture i skoven, ro på søen samt dyrke grøntsager og frugter i haven. Det er også for mig en stor fornøjelse at spille kammermusik med mine kolleger fra kapellet.