Harpe
2003
1020

Nina Kathrin Schlemm

Min uddannelse: Jeg startede som 7-årig at spille Harp hos Siegrid Reiff og begyndte at studere hos Prof. Maria Graf på Hamburger Musikhochschule inden jeg færdiggjorde min studentereksamen. Jeg har deltaget i en række mesterkurser, bl.a. hos Pierre Jamet (Frankrig), Erika Waardenburg (Holland) og Susan McDonald (USA).

Mit Yndlingsværk: Det er svært at vælge. Jeg er glad for Brahms’ kammermusik og Bachs klaverværker. Derudover elsker jeg impressionistiske komponister og lytter ofte til jazz.

Min største musikalske oplevelse: Da jeg var på turné til Japan med Berliner Philharmonikerne og Claudio Abbado.

Min mest mindeværdige/sjoveste/mærkeligste oplevelse i Kapellet: Det må have været dengang til Nøddeknækkeren hvor jeg skulle spille på scenen, udklædt som karakteren Drosselmeier, altså med stor paryk og iklædt en gylden dragt. Jeg sad på en vogn med min harpe og skulle spille en kadence imens nogle balletbørn trak vognen henover scenen. Desværre endte vi med at køre ind i kulisserne med et stort brag…

Når jeg ikke spiller i Det Kongelige Kapel: beskæftiger jeg mig meget med kunst, som har interesseret mig i mange år efterhånden. Jeg er blevet optaget på en kunstskole, hvor jeg prøver mig frem i at omsætte musik til andre kunstformer som installationer, malerier og videoer. Derudover kan man ofte finde mig i min lille kolonihave om sommeren og nede på Helgoland om vinteren, hvor jeg elsker at vinterbade. Ellers underviser jeg harpe på konservatoriet i Lübeck og spiller kammermusik med stor fornøjelse. Men frem for alt er jeg mor til en vidunderlig datter.