Jens Balslev
Min uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Hochschule für Musik und Darstellende Kunst i Wien og Det Fynske Musikkonservatorium, hos henholdsvis Claus Myrup, Hans-Peter Ochsenhofer og Rafael Altino.
Mit yndlingsværk: Shostakovich 10. symfoni gav mig lysten til at blive professionel orkestermusiker. da jeg var 16 år gammel, så den symfoni vil altid have en speciel plads i mit hjerte, men jeg har meget svært ved at forestille mig, at menneskeheden har præsteret at skabe noget større end Richard Wagners Tristan und Isolde! Mere sublim kunst kan umuligt eksistere. Den opera er helt uforståeligt genial, på et musikalsk såvel som på et filosofisk plan. Jeg tror, at man kan lytte til Wagners operaer hele sit liv, og stadig opdage nye lag i dem, når man sidder på plejehjemmet.
Min største musikalske oplevelse: Uden tvivl Tristan und Isolde med dirigenten Jiří Kout i 2009. Det var første gang, jeg rigtig oplevede Wagner, og aldrig før havde jeg oplevet musik, der er så nådesløst smukt, at det nærmest er uudholdeligt at lytte til. Jeg blev rystet i min grundvold, og jeg havde svært ved at se de sidste noder igennem alle tårerne.
Min mest mindeværdige/sjoveste/mærkeligste oplevelse i Kapellet: Jeg har svært ved at sætte fingeren på en enkelt situation, men jeg vil sent glemme kapellets bratschgruppes sympatiske måde at behandle hinanden på. I det hele taget er atmosfæren i hele kapellet noget af det bedste ved mit arbejde.
Når jeg ikke spiller i Det Kongelige Kapel: Ævl, gaming go kammermusik med vennerne, og så kan jeg godt lide at komponere lidt musik, når ingen kigger. Derudover hører jeg megen musik (for det meste opera, symfonier og filmmusik),
og så er jeg meget glad for at se gode film sammen med vennerne i min lille hjemmebiograf.