Solo fløjte
2013
1062

Brit Målfrid Groven Halvorsen

Min uddannelse: Det Kgl Danske Musikkonservatorium, Conservatoire national supérieur musique et danse de Lyon og Carnegie Mellon University.

Mit yndlingsværk: Strauss Rosenkavalier og Frau ohne Schatten, Brahms symfonier, anden sats fra Prokofievs violinkoncert nr. 2 og Sjostakovitsj 8. og 9. symfoni blandt meget andet.

Min største musikalske oplevelse: Min seneste virkelig store musikalske oplevelse, var en koncert med Schuberts oktet til kammermusikfestivalen i Stavanger. Det var en meget personlig fortolkning og en helt særlig kontakt mellem de åtte musikere – Schuberts fantastiske musik fortættet i kraft og udtryk, og jeg blev fuldstændig blæst omkuld.

Min mest mindeværdige/sjoveste/mærkeligste oplevelse i kapellet: Det mest mindeværdige jeg har oplevet i Kapellet, var da jeg, inden jeg blev ansat, fik være med til at spille Frau ohne Schatten. Til premieren var der en enormt stærk energi i graven, og jeg blev helt betaget, både af orkestret og det at spille opera.

Når jeg ikke spiller i Det Kongelige Kapel: Tilbringer jeg stort set al min fritid sammen med min mand og vores lille datter, der, i skrivende stund, er knapt et år gammel.  Vi rejser også hjem til Norge så ofte vi kan for at hilse på familien, og for at få et skud norsk natur, enten til fods eller på ski.