Koncertkalender

- This event has passed.
Marie Jacquot dirigerer Mozart og Strauss
23/08/2024 @ 19:30
125kr – 590krOplev Det Kongelige Kapels nye chefdirigent i sprudlende og romantisk musik
Modsætninger mødes ved denne koncert med et sprudlende ungdomsværk af Mozart, Strauss’ tonedigt Till Eulenspiegel og Korngolds romantiske Sinfonietta.
Mozart skrev sine fem violinkoncerter, inden han fyldte 20 år, og de er komponeret på ungdommens ubekymrede energi. I den fjerde sprudler 1. satsens energiske tema af glæde og optimisme. Solist er amerikaneren Noah Bendix-Balgley, koncertmester i et af verdens bedste orkestre – Berliner Filharmonikerne.
Strauss var en mester i billedrige, musikalske fortællinger, såkaldte tonedigte, hvor musikken for eksempel skildrer et litterært forlæg. Det musikalske portræt af gavtyven, Till Eulenspiegel, en kendt skikkelse fra tysk kulturhistorie, er et af Strauss’ mest sublime symfoniske digte. I Strauss’ værk ender Tills lidt for smarte løjer med en henrettelse, men inden da får træblæserne nok at lave med de morsomme drillerier illustreret af Strauss’ skønne melodier.
Vidunderbarnet Korngold, der fik Richard Strauss’ bevågenhed som teenager i Wien, og som var Mahlers gudsøn, blev et hit i Hollywood, ligesom hans opera Die tote Stadt. Korngolds romantisk klingende symfoniske musik skaber stadig indre billeder i koncertsale verden over.
Herlighederne dirigeres af Marie Jacqout, der her tiltræder officielt som ny chefdirigent.
Program:
Richard Strauss: Till Eulenspiegels lustige Streiche
W.A. Mozart: Koncert for violin og orkester nr. 4
Erich Korngold: Sinfonietta, opus