I sidste halvdel af 1900-tallet opstod der i Paris en særligt uhæmmet, sansemættet og klangrig musikstil, der flød fra komponister som Debussy og Ravel, på samme tid som malerkunsten blev impressionistisk.

Ren balsam for øregangene er balletmusikken fra de to franskmænd. Debussys Forspil til en fauns eftermiddag er baseret på den symbolistiske digter Mallarmés hyrdedigt. Digtet fortæller om skovgudens sanselige drømme på en hed eftermiddag i naturen. Debussys indledning med den berømte fløjtesolo har gjort værket til et af de mest populære fra denne periode. Stemningen understreger, at komponisten, ligesom de impressionistiske malere, var mest interesseret i stemninger og ikke i historien.

Flere hyrder møder vi i Ravels balletmusik Daphnis og Chloé. Balletten blev bestilt af den russiske leder Diaghilev fra Les Ballets Russes. Ravel byggede sin fortolkning af den antikke kærlighedsmyte på 1700-tallets malerier og skabte et sanseligt lydlandskab. Diaghilev bestilte også koncertens sidste værk Stravinskijs ballet Petruskja, der tematiserer den evige kærlighedstrekant: Marionetdukken Petruskja forelsker sig i ballerinaen, der elsker en anden. 

Den højt anerkendte amerikanske dirigent David Robertson leder den storslåede musik, der fejrer Kapellets balletrepertoire. 

Claude Debussy: Forspil til en fauns eftermiddag
Maurice Ravel: Daphnis og Chloé, suite nr. 2
Igor Stravinskij: Petruskja, komplet 1911-version