Det Kongelige Kapel – Verdens ældste orkester
Troels Svendsen & Mogens Andresen
Køb bogen hos Gads Forglag her.
Med denne udgivelse fortælles Det Kongelige Kapels mangeårige historie med særlig fokus på de musikere, der gennem tiden har været ansat ved orkestret.
Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester – det begyndte i 1448 som trompeterkorps og er i dag opera- og symfoniorkester tilknyttet operaen i København.
Dets lange historie fortælles i korte, selvstændige afsnit centreret om musikerne – flere end tusinde har været ansat gennem tiden, blandt dem farverige personligheder, der ind i mellem også fungerede som officerer, gøglere og gesandter under deres arbejdsgivere, som indtil 1849 var de danske konger. Blandt medlemmerne finder vi verdensberømte komponister lige fra John Dowland og Heinrich Schütz til Niels W. Gade og Carl Nielsen.
Bogen er rigt illustreret med dele af den kunstskat, der omgiver Det Kongelige Kapel i dets dagligdag, og som i stor udstrækning forestiller kapelmedlemmerne selv. Der er malerier og tegninger af blandt andre C.W. Eckersberg, Louis Aumont, P.S. Krøyer, Michael Ancher, Erik Henningsen, Carlo Rosberg, Harald Isenstein og Henrik Bloch – flere af dem her offentliggjort for første gang.