Det Kongelige Kapel, Det Kongelige Operakor og fire fremragende unge solister sætter lyd på Mozarts mytiske og sidste værk, dødsmessen, der ovenikøbet var ufuldendt på grund af komponistens egen, ubelejligt indtrufne død.

Året er 1791, og den kun 35-årige Mozart har længe mærket, at kroppen er slidt efter et års sygdom. Ind og ud af sygdommens hallucinationer påbegynder han sit mytiske, sidste værk, en dødsmesse.

Hustruen Constanze havde også oplevet hårde år med sygdom og var mærket efter seks børnefødsler, hvoraf kun to børn overlevede. Mozarts kompositioner indtjente ind i mellem gode penge, men det kostede at have en stor lejlighed og at være en del af Wiens bedre borgerskab og dyrke byens sociale liv, så Mozart var i konstant i pengenød.

Den politiske uro i Europa, østrigsk oprustning til krig og en velvillig kejsermæcens død betød at kulturen led, og at Mozart ikke tjente, som han plejede, så selvom han var presset eller måske netop derfor blev musikken til hans Requiem overjordisk vidunderlig og et værk, der stadig er relevant for eftertiden.

Mozart-eksperten Julia Jones, der dirigerede den anmelderroste Idomeneo i forrige sæson, fortolker det myteomspundne værk.

Program:
Joseph Haydn: Symfoni nr.44, e-mol, Hob. l:44, ‘Trauersinfonie’
Wolfgang Amadeus Mozart: Requiem, d-mol, KV 626

Mozarts Requiem synges på latin med danske overtekster.