Kim Bak Dinitzen
Min uddannelse: Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Professor Erling Bløndal Bengtsson. Debut 1986. Videre studier i London hos Ralph Kirshbaum.
Mit yndlingsværk: Beethoven: Klavertrio op.97 ‘Ærkehertug’.
Min største musikalske oplevelse: At have arbejdet med den østrigske dirigent Nikolaus Harnoncourt. Specielt husker jeg en koncert i Carnegie Hall i 1997 med Chamber Orchestra of Europe, hvor vi spillede Beethovens 9. symfoni og alt synes at gå op i en højere enhed.
Min mest mindeværdige/sjoveste/mærkeligste oplevelse i kapellet: Mine første Wagner operaer var rimelig revolutionerende. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende før. At sidde i graven og spille hans musik i op til seks timer er på en gang mærkeligt, sjovt og mindeværdigt.
Når jeg ikke spiller i Det Kongelige Kapel: Er jeg sikkert enten på turne med Chamber Orchestra of Europe eller i Brasilien for at spille koncerter og undervise.