Solo trompet
2016
1067

Jeppe Lindberg Nielsen

Min uddannelse: Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus ved Martin Shuster og Prof. Kristian Steenstrup, Hochschule für Musik, Karlsruhe ved prof. Reinhold Friedrich og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København ved Jonas Wiik og Nikolaj Viltoft.

Mit yndlingsværk: Der er mange. Strauss operaer, Puccini operaer, Prokofiev’s Romeo og Julie Mahlers 6. Symfoni.

Min største musikalske oplevelse: At spille Mussorgsky s udstillingsbilleder i Elbphilharmonie med Det Kongelige Kapel på turné til Hamborg og at opleve Mariss Janssons under Mahlers 2. Symfoni også med Det Kongelige Kapel.

Min mest mindeværdige/sjoveste/mærkeligste oplevelse i Kapellet: Første gang jeg spillede med Kapellet på Verdis opera Otello i 2013. Det var en stor oplevelse. Og hver gang vi spiller scenemusik under opera er der tit sjove og anderledes oplevelser, som får én ud af sine vante rammer der som orkestermusiker er vant til at spille i graven.

Når jeg ikke spiller i Det Kongelige Kapel: Så underviser jeg i trompet på MGK og spiller kammermusik. I fritiden kan jeg godt lide at få gastronomiske oplevelser, være sammen med venner og familie, brygge øl og følge med i fodbold, cykling og formel 1.